Gå til hovedindhold

Vinteroptag på læreruddannelsen

Søg nu og start på læreruddannelsen til februar.

Søg optagelse nu og start til februar

På læreruddannelsen på UC SYD tilbyder vi vinteroptag. Vinteroptaget er for dig, der eksempelvis er startet på et studie, men har fortrudt og hurtigt ønsker at skifte. Eller dig, der holder sabbatår, men savner bøgerne og studiemiljøet. Hvis du ikke nåede at søge ind på læreruddannelsen via kvote 1 eller kvote 2, giver vi dig altså muligheden for at blive optaget via vinteroptaget og starte på læreruddannelsen til februar.

I vinteroptaget kan du søge ind på:

Uanset hvilken uddannelse, du søger ind på, skal du starte på studiet til februar.

Adgangskrav

Du skal opfylde de samme adgangskrav, uanset om du søger om optagelse på læreruddannelsen som dagstudie, på den digitale læreruddannelse eller på den delvis digitale læreruddannelse. Læs mere om adgangskravene her.

Søg optagelse

Hvis du ønsker at søge ind på læreruddannelsen via vinteroptaget og starte på studiet til februar, så skal du sende et ansøgningsskema til os. 

Udfyld og send ansøgningsskemaet til os via e-mail eller send det til UC SYD, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.

Husk at vedlægge eksamensbevis og andre relevante papirer på f.eks. erhvervserfaring, udlandsophold, højskoleophold, frivilligt arbejde, foreningsarbejde mm., som du ønsker, vi skal vurdere din ansøgning ud fra. Her kan du læse mere om krav til dokumentation.

På ansøgningsskemaet skal du skrive optagelsesnummeret for uddannelsen, du søger ind på:

  • Læreruddannelsen i Esbjerg: 46110
  • Den delvis digitale læreruddannelse: 46100
  • Den 100 % digitale læreruddannelse: 46102

Der afholdes optagelsessamtaler i december 2018 og januar 2019.

Har du spørgsmål?

Du kan spørge os om alt lige fra optagelse, SU, udfyldelse af din ansøgning til valg af studie. Vi hjælper dig gerne.