Gå til hovedindhold

Studiestøtte

Hjælpemidler, så du kan gennemføre din uddannelse

Dine muligheder for studiestøtte

Få studiestøtte, hvis du fx har et fysisk handicap, kæmper med psykiske problemstillinger eller har læsevanskeligheder. 
01

Studiestøtte

Hvad er studiestøtte?
Studiestøtte er for dig, der har brug for støtte for at kunne gennemføre en uddannelse. UC SYD hjælper og støtter dig, der har behov for det, så du kan lykkes med din uddannelse. Det kan være hjælp i form af fx bestemte hjælpemidler, en støtteperson eller psykologsamtaler. Spørg din studievejleder på uddannelsen, når du er optaget, hvis du har behov for støtte. Han/hun vil gerne hjælpe dig.

Er studiestøtte noget for dig?
Er du ordblind, kæmper med psykiske problemstillinger eller har et fysisk handicap, så kan studiestøtte måske være en hjælp for dig til bedre at gennemføre og trives på dit studie. 

Du kan fx have:

Er du i tvivl om, hvilken form for støtte du har brug for, så kontakt studievejlederen på uddannelsen, når du er optaget. Vi tager udgangspunkt i dine behov, og sørger for, at du får den støtte du har behov for. 

Vi har tavshedspligt
Det kan måske føles angstprovokerende at bede om studiestøtte, men du kan være helt tryg. Vi vil dig det bedste og tilbyder støtte for, at du kan have en så god studietid hos os som muligt. Vi har tavshedspligt, og derfor giver vi ikke informationer om dig videre. Det kommer heller ikke til at fremgå af dit eksamensbevis, at du har modtaget studiestøtte. 

Læs mere om UC SYD's uddannelser.

02

Læse- og skrivevanskeligheder

Hvis du oplever læse- og skrivevanskeligheder, kan du søge om studiestøtte, så du får den hjælp, du har brug for til at gennemføre din uddannelse. Vi skal nok hjælpe dig med at søge om støtte. Vi tilbyder bl.a. læse- og skrivestøtteprogrammet CDord, som kan hjælpe dig med at stave og læse op. Licensen til programmet kan tildeles under uddannelsen.

Studiestøtte og ordblindhed

Hvis du er ordblind, kan du også få særlig støtte, der hjælper dig med at gennemføre din uddannelse. For at få denne støtte skal du have konstateret ordblindhed (dysleksi). Er du i tvivl, om du er ordblind, kan UC SYD hjælpe dig med at få lavet en test

På UC SYD har vi læse- og skrivevejledere, der støtter de studerende, der har behov for dette. Vores læse- og skrivevejledere kan hjælpe dig med: 

Læs mere om studiestøtte til dig, der er ordblind

Studerende og ordblind

Som ordblind hos UC SYD får du den studiestøtte, du har behov for, så du kan gennemføre og lykkes med din uddannelse.  Rami er en af vores studerende på UC SYD, som får studiestøtte. Han fik først konstateret ordblindhed, da han begyndte på sin uddannelse hos os. I dag er han godt på vej til at blive pædagog.

Hør Sofie fortælle om at være ordblind og tage en uddannelse

Sofie læser til lærer på UC SYD og er ordblind. Læs hele Sofies historie her.

Sofie lærerstuderende ordblind

Ordblindhed kan nemt blive et tabu – noget vi ikke taler om. Men rigtig mange kæmper jo med læse- og stavevanskeligheder. Og mange har brug for at vide, at de rent faktisk KAN uddanne sig. At de rent faktisk KAN få de hjælpemidler, der skal til for klare sig igennem et studie.

Sofie, lærerstuderende

 

03

Fysiske handicap

Du har mulighed for at få forskellige former for studiestøtte, hvis du har et fysisk handicap. Støtten vil altid tage udgangspunkt i dine behov. Har du allerede hjælpemidler fra tidligere uddannelse, søger vi om, at du får forlænget dit lån af hjælpemidlerne, så du kan have dem under hele din uddannelse hos os.

Blind eller svagsynet
Som blind eller svagsynet kan støtten bestå af:

  • Udredning af støttebehov og instruktion i hjælpemidler 
  • Forskellige IT-hjælpemidler 
  • Sekretærhjælp
  • Synskonsulenttimer til mobilityundervisning (kun for blinde studerende) 

Læs mere om studiestøtte til blinde og svagtsynede. 

Døv eller hørehæmmet
Er du døv eller hørehæmmet, kan støtten bestå af:

  • Tegnsprogstolkning og skrivetolkning
  • Sekretærhjælp
  • Udredning af behov for høretekniske hjælpemidler
  • Høretekniske hjælpemidler
  • Timer hos en hørekonsulent

Læs mere om studiestøtte til døve og hørehæmmede.

Bevægelseshæmmet
Er du bevægelseshæmmet, kan du søge om studiestøtte. Bevægelseshæmmende lidelser kan eksempelvis være muskelsvind, gigt, kronisk seneskedehindebetændelse, skoliose eller varige mén efter en ulykke eller skade. 

Støtten kan bestå af:  

  • Ergonomiske møbler
  • Andre ergonomiske hjælpemidler (læsestativ, siddepude, ergonomisk tastatur mm.)
  • Sekretærhjælp
  • Praktisk hjælp
  • Diktafon
  • IT-hjælpemidler 

Læs mere om studiestøtte til bevægelseshæmmede.

Neurologiske lidelser
Neurologiske lidelser vedrører hjernen, rygmarven eller begge dele. Du kan være født med en neuroligisk lidelse, men du kan også få en neurologisk lidelse senere hen. Har du en neurologisk lidelse, kan du få studiestøtte.

Støtten kan bestå af:

  • Rådgivningsforløb
  • IT-hjælpemidler
04

Psykiske problemstillinger

Det kan være svært at gennemføre en uddannelse, hvis du har en psykisk lidelse eller kæmper med psykiske problemstillinger. I hvert fald, hvis du ikke får den studiestøtte, du har behov for. Men uddannelse og psykiske udfordring kan faktisk godt gå hånd i hånd med den rette form for støtte.

Støtte fra mentor eller psykolog
På UC SYD kan du som studerende få studiestøtte både, hvis du har en diagnosticeret psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse og hvis du kæmper med psykiske udfordringer som fx præstationsangst. Det vil ofte være enten i form af mentorstøtte, der hjælper dig med planlægning og struktur i studiehverdagen eller et samtaleforløb hos en af vores tilknyttede pyskologer.

Hvad er psykiske problemstillinger?
Vi oplever alle perioder i vores liv, som er svære. Vi kan opleve stress, milde og tunge depressioner personlige kriser eller andre psykiske belastninger. For nogle mennesker kan disse perioder være længere, hyppigere eller voldsommere end for andre, hvilket kan medføre, at man diagnosticeres med en psykisk lidelse. Det kan fx være, at man oplever koncentrations- og hukommelsesproblemer, kæmper med præstations- og eksamensangst, depression eller problemer med at få overblik og strukturere tid og opgaver.

Hvordan får jeg støtte?
Uanset, hvad du kæmper med, så vil vi rigtig gerne sikre, at du får den støtte du har behov for, så du kan komme godt igennem din uddannelse hos os. Vi har både mulighed for at tilbyde samtaler hos en psykolog eller  mentorforløb.

Kontakt studievejlederen på uddannelsen, når du er optaget på uddannelsen, så vi kan hjælpe dig.

05

Andre støttemuligheder

Selvom du ikke oplever læse- og skrivevanskeligheder eller har et fysisk handicap eller en psykisk lidelse, så har vi alligevel tilbud, der kan hjælpe dig under din uddannelse.

Du kan eksempelvis vælge mellem vores forskellige kursustilbud, der bl.a. kan hjælpe dig med at komme godt i gang på dit nye studie, lære dig hvad god studieteknik er eller give dig gode råd til akademisk skrivning. Kursustilbudene kan være forskellige fra campus til campus, men vi tilbyder bl.a.:

  • Kom godt i gang
  • Vild med dansk
  • Aktiv læsning
  • Skriftlighedscafé
  • Studieteknik
  • Akademisk skrivning på uddannelsen
  • Forberedende voksenundervisning i skriftlig dansk (FVU) på VUC og AOF