Børneperspektiver
Børneperspektiver er en særlig vinkel på praksis – en vinkel fra børns ståsteder. Anlægger du et børneperspektiv, får du blik for, hvordan organiseringer, samarbejder og sociale dynamikker i fællesskaber udgør betingelser, som børn handler begrundet i forhold til. Handlinger, der fra dit professionsperspektiv, kan forekomme uforståelige, bliver anderledes forståelige, når du udforsker dem fra børns perspektiver.
At arbejde med et børneperspektiv er relevant for professioner, der er optagede af at skabe og tilrettelægge de bedste udviklings- og læringsbetingelser for børn. Det gælder både professionelle i dagtilbud og skole, men også for dem, der møder børnene, når deres liv er vanskeligt og kompliceret.
Forskning fra et børneperspektiv bidrager med viden om børns betydning for hinanden. Børn er rettede mod at være med i børnefællesskaberne, og de udgør betingelser for hinandens læring og udvikling på godt og ondt.
I situationer, hvor børn oplever at være i vanskeligheder, kan du fra et børneperspektiv få indblik i, at hjælpen til tider bliver en del af problemerne. Eller du kan få øje på, at børn, der handler aggressivt og voldsomt, er børn der oplever at miste greb om og indflydelse på centrale forhold i livet.
UC SYD's eksperter
Har du spørgsmål, brug for viden eller information, så kontakt vores ekspert.
Lektor
Christina Holm Poulsen (CHPO)
- Telefon: 7266 3075
- E-mail: chpo@ucsyd.dk
- LinkedIn: christina-holm-poulsen-abb95879
Christina er børne- og inklusionsforsker og ekspert i børneperspektiver. I flere år har hun haft fokus på de børn, der kommer i vanskeligheder i skolen.
Udover at forske, underviser hun på Læreruddannelsen og på Pædagoguddannelsen på UC SYD.
Til dig, der arbejder med børneperspektiver i hverdagen
At arbejde med et børneperspektiv er ikke en tilgang, der er forbeholdt forskere. Det er en tilgang, der er relevant for alle, der arbejder med og blandt børn. Særligt for de professioner, der har med børn at gøre, er det væsentligt at undersøge, hvordan børnene oplever det, du gør i hverdagen.
Via et børneperspektiv kan du som professionel få indblik i, hvordan den pædagogiske praksis og de institutionelle organiseringer får konkret betydning i børnenes liv. Det gælder både i forhold til det almene børneliv, men også i forhold til børn i vanskeligheder.
Et børneperspektiv er et perspektiv på praksis fra en bestemt position – fra børnehøjde. Her bestræber du dig på at se med barnet ud i dets sociale liv og være udforskende på, hvordan børn lever og oplever deres hverdags- og institutionsliv fra deres specifikke position i praksis.
Interessen er ikke det enkelte barn isoleret set, men hvordan børn tager del i en fælles praksis sammen med andre børn og voksne.
Børneperspektiver er ikke et forsøg på at beskrive, hvordan barnet er inden i eller til at opnå et mere oprigtigt billede af, hvordan børn er, men en analytisk bestræbelse på at beskrive, hvordan det der sker, ser ud og har betydning for konkrete børn i deres aktuelle liv.
Derfor er der ikke kun er ét børneperspektiv men lige så mange perspektiver, som der er børn.
Når du arbejder med et børneperspektiv er du udforskende på de konkrete sammenhænge, hvor børn lever deres liv. Lidt forenklet udtrykt samler du din interesse om ’at kigge med’ barnet ud i dets liv frem for ’at sætte sig ind’ i dets liv. At kigge med barnet betyder, at du følger barnets blik og er udforskende på, hvor barnet kigger hen, hvad barnet er optaget af og engageret i, og hvad barnet forsøger at opnå via sine handlinger.
At udforske praksis fra et børneperspektiv kræver ikke en særlig viden eller en specifik metode, men at du engageret og nysgerrigt følger børnene, da en væsentlig tilgang til børns perspektiver er at udforske, hvad børn gør sammen. Vejen til børns perspektiver og indsigt i deres oplevelser går via observationer af deres handlinger, engagementer og rettetheder.
Det er vigtigt at pointere, at perspektivet stadig er forskerens eller den professionelles, og at det derfor kræver et analytisk arbejde at få indsigt i, hvordan det, der er i spil, har betydning for det enkelte barn. Når du følger børnene over tid og på tværs af dagens forskellige situationer og kigger med børnene ud i deres sociale liv, kan du få indblik i, hvordan institutions- og hverdagslivet stiller sig og opleves af det enkelte barn.
Har du en ambition om at blive klogere på din egen praksis, og hvordan børnene oplever den, kræver det at du følger børnene. Det indebærer helt konkret, at du befinder dig de samme steder som børnene. Er du i skolen, går du med ud i skolegården, og i vuggestuen/børnehaven placerer du dig eksempelvis på gulvet sammen med børnene. Du er stadig en voksen, men du forsøger at se situationen fra børns perspektiver.
Når du udforsker praksis fra et børneperspektiv, er du optaget af det, børnene gør sammen, og hvordan den enkelte tager del i fællesskabet. Det handler om at observere og notere, men også om at snakke med børnene i de konkrete situationer . I observationerne skal du kigge efter børnenes handlinger:
- Hvad gør de sammen
- Hvem og hvad retter handlingerne sig imod
- Hvad prøver det enkelte barn at opnå via sine handlinger
Det er vigtigt, at du ikke alene kigger på det enkelte barn, men hvordan barnet tager del i en fælles praksis sammen med andre børn og voksne.
I samtalerne skal du forholde dig nysgerrigt og åbent til barnets perspektiv. Det er en god idé at tale med barnet om konkrete situationer, du har observeret. Spørg ind til hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan barnet oplevede situationen. Det kan være nemmest at tale om en hændelse, hvis man gør det umiddelbart efter, den har fundet sted.
Endnu en vigtig ting er, at du befinder dig samme sted som børnene. I skolen sætter man sig blandt børnene, og man går med dem ud til frikvarter. I daginstitutioner placerer man sig eksempelvis på gulvet sammen med børnene.
Det lyder tidskrævende, men behøver ikke nødvendigvis at være det. Nogle enkelte observationer i en klasse eller timer i en daginstitution kan give frugtbar viden. Lidt længere observationer giver dog et større og mere nuanceret indblik i børnenes liv og de udfordringer, der viser sig her. I situationer, hvor et barn er i vanskeligheder, er det en yderst relevant vej at gå i forsøget på at forstå og hjælpe det pågældende barn.
Det siger forskningen om at arbejde med et børneperspektiv
Børns sociale liv og læring hænger sammen
Forskning, der arbejder med et børneperspektiv, viser børns betydning for hinanden. Børn er på tværs af dagens forskellige situationer og aktiviteter optaget af ’at være med’ blandt andre børn.
Vanskeligheder i de sociale fællesskaber ser ud til at få betydning for børns deltagelse i skolens faglige aktiviteter. Med andre ord ser børns deltagelse i undervisningen ud til at være betinget af, hvorvidt de føler sig inkluderet eller ekskluderet i forhold til klassens børnefællesskaber.
Flere studier viser, at de børn, der har svært ved at deltage i undervisningen på forventede måder, samtidig er børn, der ikke trives i klassens sociale fællesskaber. Forskningen peger derved på, at den sociale opmærksomhed på børns deltagelse ikke handler om at opgive den faglige dagsorden, men om at arbejde med betingelserne for både undervisning og læring.
Inklusion fra et børneperspektiv handler om inddragelse
Fra et børneperspektiv bliver inklusion ikke alene et spørgsmål om at være med, men om måder at være med på. En inkluderende praksis er kendetegnet ved fællesskaber, der er åbne og tilgængelige for det enkelte barns bidrag og indflydelse.
Forskningen viser, hvordan lærere og pædagogers arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn kan komme til at virke ekskluderende for de børn, lærerne forsøger at inkludere. Dette sker, fordi det ’at være med’ i flere tilfælde reduceres til et spørgsmål om at blive koblet på en gruppe eller meldt til en aktivitet. Forskningen peger på, at der i langt højere grad skal fokus på børns muligheder for inddragelse i og indflydelse på de sammenhænge, de er en del af.
Børn i afmagt
Børneperspektivet peger på, at børns vrede, grimme gloser og voldsomme handlinger hænger sammen med oplevelser af afmagt, uretfærdighed og begrænsede muligheder for at tage del i skolelivet på meningsfyldte måder. For nogle børn er skolelivet forbundet med oplevelsen af at miste greb om og indflydelse på centrale forhold i (skole)livet, og hvor den dertilhørende afmagt kan tage form af slag, spark og et voldsomt sprogbrug.
Børn, der handler aggressivt, er ofte børn, der oplever at blive ignoreret, forbigået og fravalgt af de andre børn. Nogle børn bliver mødt på måder, hvor de bliver usynliggjort i fællesskabet samtidig med, at de deltager på måder, hvor de fremstår særdeles synlige i klassen, fordi de larmer og handler voldsomt overfor børn og voksne.
Det synlige og det usynlige ser ud til at udvikle sig i et dialektisk samspil: Jo mere børnene oplever at blive overset og usynliggjort, jo mere synlige bliver de i form af voldsomme og aggressive handlinger, og jo mere bliver de ignoreret og undgået. I sådanne processer er der en tendens til, at problemerne i stigende grad fastlåses og tilskrives det enkelte barn, og hvad der forstås som barnets temperament og aggressivitet .
Ulighed i skolen
Det er et vilkår i skolen, at børn bliver forstået og mødt forskelligt. Nogle børn møder vi gennem særlige problemforståelser, der får betydning for, hvordan du som professionel reagerer på deres handlinger.
Et studie viser eksempelvis, hvordan en pige bliver anerkendt for hendes bestræbelser på at opretholde klassens ordensregler, og hvorledes de andre børn følger hendes anvisninger. Derimod mødes en anden pige helt anderledes, når hun udfører lignende handlinger. Denne pige fremstår som et problem i klassen, og når hun forsøger at håndhæve klassens regler, møder læreren hende med bemærkninger om, at hun skal blande sig uden om og passe sit eget. Det er ikke et enkeltstående billede, men et gennemgående aspekt ved skolelivet, at børnenes handlinger får forskellige betydninger alt efter hvem, der handler.
Forskningen viser adskillige ulighedsskabende processer i daginstitution og skole. Nogle børn bliver forstået gennem særlige problemkategorier, der får betydning for, at de bliver mødt anderledes end deres klassekammerater. Det sker bl.a. i konflikter, hvor de ikke møder samme omsorg og lydhørhed overfor deres version af konflikten, og det sker i undervisningen, hvor lærerens såkaldte lunte ofte er kortere overfor de pågældende børn
Børneperspektivet peger på indsatsområder og håndteringer
Børneperspektivet er en vigtig vinkel at anlægge på praksis for at få viden om, hvordan det, professionelle gør, virker og oplevelse af børnene. Når børn er i problemer, og vi voksne ikke ved, hvordan de skal håndteres, så er det relevant at anlægge et børneperspektiv. Børneperspektivet bidrager med viden om, hvad problemerne ser ud til at handle om for børnene, og derved peger perspektivet også på, hvad der bliver vigtigt at arbejde med for at løse problemerne.
Ved UC SYD arbejder vi med at løse samfundsmæssige problemstillinger ved at anlægge et børneperspektiv på de forhold, der vedrører børnene. Aktuelt har vi fokus på chanceulighed og børns ulige muligheder i skolen, hvor problemet udforskes gennem et børneperspektiv. Vi arbejder endvidere med børns perspektiver på inklusion, og vi forsker i årsager til skolefravær, når skoleproblemer og mistrivsel udforskes fra børns perspektiver
Børneperspektivet bidrager således med relevant viden om samfundsmæssige problemstillinger og peger på relevante indsatsområder og håndteringer.
Relateret viden
Små børns perspektiver på inklusion. Bendix-Olsen, K. (2018). Ph.d.-afhandling indleveret ved Instituttet Mennesker og Teknolog, Roskilde Universitet.
Lærerfaglighed, inklusion og differentiering: pædagogiske lektionsstudier i praksis. Hedegaard-Sørensen, L. & Grumløse, S. (2016a). Viborg: Samfundslitteratur.
Handicap som vanskeliggjort deltagelse. Holm Poulsen, C. (2018). I: Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse, Årg. 2, nr. 1, s. 6-17.
Afmagtsprocesser i skolens fællesskaber. Holm Poulsen, C. (2018). I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, Årg. 55, nr. 4, s. 56-68.
Inklusion – muligheder og begrænsninger for deltagelse belyst gennem et børneperspektiv. Holm Poulsen, C. (2017). Ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Præsentation af praksisforskning. Højholt, C. (2005). I: C. Højholt (red.). Forældresamarbejde - Forskning i fællesskaber. (s. 23-46). Dansk Psykologisk Forlag.
Konflikter om børns skoleliv. Højholt, C. & Kousholt, D. (red.) (2018). Dansk Psykologisk Forlag.
På sporet af det gode børneliv. Juhl, P. (2014). Ph.d.-handling indleveret ved Roskilde Universitet.
Små børns fællesskabelse i en flertydig vuggestuepraksis. Munck, C. (2017). Ph.d.-afhandling fra Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Roskilde Universitet.
Kontakt
Har du brug for viden, information eller svar på spørgsmål. så kontakt os gerne.
Lektor
Christina Holm Poulsen (CHPO)
- Telefon: 7266 3075
- E-mail: chpo@ucsyd.dk
- LinkedIn: christina-holm-poulsen-abb95879
Christina er børne- og inklusionsforsker og ekspert i børneperspektiver. I flere år har hun haft fokus på de børn, der kommer i vanskeligheder i skolen.
Udover at forske, underviser hun på Læreruddannelsen og på Pædagoguddannelsen på UC SYD.