Gå til hovedindhold

CFU

Center for Undervisningsmidler

Samfundsfag

- Læremidler, kurser, inspiration
01

I Fokus

Samfundsfagslærerens Dag 2018
Program

Program
9.30-10.00
Ankomst: Kaffe/te og boller

10.00-10.50
Globalisering, didaktik og Fælles Mål
Lektor Anders Stig Christensen, University College Lillebælt

Globaliseringen er en del af vores hverdag, men hvordan kan man
arbejde med globale og europæiske spørgsmål på en måde, der
lever op til Fælles Mål og som samtidig engagerer eleverne?

10.50-11.40
Globaliseringen - udfordringer for den danske velfærdsmodel?
Professor Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet

Tvinger globaliseringen velfærdsstaten ud i et "race to the bottom"? Hæmmer velfærdsstaten dansk konkurrenceevne og vækst? Må lighedsidealet opgives? Hvad er forudsætningen for at bevare velfærdsstaten under global konkurrence?

11.40-12.25
Frokost

12.25-13.20
WORKSHOP
A. De 7 sjoveste i samfundsfag
Redaktør Steen Juhl Møller, EMU for samfundsfag

På EMU Samfundsfag kan du finde masser af faglig inspiration, undervisningsforløb og omtaler af digitale læremidler. På denne workshop viser jeg rundt på EMU Samfundsfag, og vi prøver "de 7 sjoveste" - for undervisere og elever.

B. Rollespil i samfundsfag
Folkeskolelærere og forfattere Nanna Begtrup Kristensen og Lennart Brendstrup Laursen,
Kulsbjerg Skole

Her kan du opleve lærings-rollespil som en måde at få eleverne motiverede og engagerede i samfundsfag. Vi viser, hvordan vi arbejder med det, og der bliver mulighed for selv at prøve.

C. Demokrati, medborgerskab og samfundsfag
Konsulent Dorthe Anthony, Undervisningsministeriet

Som en del af demokrati- og medborgerskabsundervisningen i samfundsfag vil denne workshop arbejde med det kontroversielle som særlig god metode til at udvikle elevernes kritiske tænkning og deres eget værdigrundlag. Vi vil arbejde med praksisnære aktiviteter, der øver og rammesætter arbejdet med kontroversielle emner samt lave refleksioner over lærerens rolle og relationskompetencer i denne kontekst.

D. Hvordan underviser man i EU?
Sekretariatsleder, Chefanalytiker og stifter af EU-netværket for undervisere Rasmus Nørlem Sørensen,
Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)

Involverende og konkrete bud på induktiv undervisning, der engagerer eleverne. Lær om "Spillet om EU"s fremtid" og øvrige materialer til EU-undervisningen.

13.25-14.15

Fem mulige scenarier for EU og Europas fremtid
Politisk Rådgiver Jakob Øhrgaard, Europa-Kommissionen

Jakob Øhrgaard vil på en spændende og veloplagt facon tage udgangspunkt i den Hvidbog, som Europa-Kommissionen har udarbejdet. Kommissionen skitserer heri fem scenarier, som svar på de mange interne og eksterne problemstillinger/udfordringer, som EU står over for.

14.15-15.00
Faglig baZar med kaffe
Mød relevante udstillere og se nye læremidler og undervisningstilbud til faget.

15.00 - 15.50
FN's 17 verdensmål og verdens tilstand ifølge Lykketoft
Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft, tidligere minister, S-formand og formand for FN's generalforsamling, vil tage temperaturen på verdens tilstand i lyset af de heftige udfordringer fra krig, humanitære katastrofer, miljøødelæggelse og global opvarmning.

Tilmelding og praktisk

Kurset udbydes i samarbejde med VIA CFU.
Pris: 1095 kr.
Dato og tid: 13. marts 2018 kl. 9:30 - 16:00
Sted: VIA CFU Aarhus, Ceresbyen 24, Bygning B, Aarhus C


UNESCO samlingerne - Interkulturel kompetence

Verdens skatte - ind i klassen

UNESCO-Samlingerne er en række fantastiske samlinger, som viser genstande og dermed hverdagsliv i en række lande. Booking sker direkte til Moesgaard museum klik på dette link.

Det er lige nu Grønlands- og Buthansamling I kan få gratis transport af - nemlig gennem CFU.

Men se her, for at se alle de samlinger, der rådes over i UNESCO-samlingerne.

UNESCO Samlingerne - Hvordan i undervisningen?

Unesco-samlingerne er oplagt at anvende i følgende fag - særligt med Nye Forenklede Fælles Mål:

  • Natur og teknologi
  • Geografi
  • Historie
  • Samfundsfag
  • Kristendomskundskab

Dette kan enten ske i det enkelte fag, fagsamarbejde eller reelt tværfagligt emne, desuden er det oplagt at skolens læringscenter laver en udstilling med materialerne.

Man kan bruge og arbejde med tingene og for eksempel prøve tøjet, lave mad ud fra opskrifter i samlingernes tekster og husgeråd, eller lave sin egen udstilling med genstandene. Med genstandsmaterialet følger grundige baggrundstekster, billedserier, musik cd'er og andet baggrundsmateriale. Den store spredning i materialet gør UNESCO-samlingerne anvendelige for en stor målgruppe. Ofte bliver materialet brugt i forbindelse med rollespil og udstillinger, men det indeholder en stor frihed for den enkelte bruger til at anvende materialet på sin egen måde.

Hvordan låner jeg materialerne?

For at kunne låne en samling skal skolen blot have en lærer, der har været på et UNESCO kursus i materialerne. Kurserne afholdes flere steder hvert forår og efterår, dels på Moesgård og dels på landets Centre for Undervisningsmidler.

Desuden betales et årligt abonnement på 500 kr. 

Der er en række samlinger, som kan lånes via Moesgård Museum. Museet har nu i alt 26 samlinger fra mange forskellige lande i verden. Hver samling præsenterer kultur og samfundsliv i et enkelt land eller område. En oversigt over samlingerne kan ses på www.unescosamlingerne.dk. Her kan lånere også bestille samlinger. Dog skal skolerne betale fragt her.

Du er også altid velkommen til at kontakte UNESCO Samlingerne på unesco@moesmus.dk eller 8716 2562.

På kursus i UNESCO Samlingerne

For at en skole kan låne samlingerne, kræver det at mindst een lærer har været på kursus i UNESCO -samlingerne. Dette kan ske på følgende måde:

  • Lokalt på skolen
  • På CFU - kursusdag meldes ud senere
  • På Moesgaard

Selve kursusprisen afhænger af form og evt. deltagerantal.

Du er også altid velkommen til at kontakte UNESCO Samlingerne på unesco@moesmus.dk eller 8716 2562. 


Undervisning i EU

Hvorfor og hvordan undervise i EU

Både i de nuværende Fælles Mål og særligt i de kommende Forenklede Fælles Mål står EU som et centralt og uundgåeligt emne i Samfundsfagsundervisningen. 
Følgende kan lette din forberedelse til emnet:

EU Dilemmaspil - en god vinkel til at arbejde med EU

Der er pt. 5 EU dilemma spil, som er udviklet af DRs EU-korrespondent Ole Ryborg.

Spillene arbejder med forskellige dilemmaer og viser på eksemplarisk vis, hvor kompliceret forhandlinger er i EU, samtidig med at det tit ender i et "mudret" kompromis, da der er mange forskellige interesser indblandet.

Spillet kan anvendes fra 9. klasse.

Spillene kan downloades fra http://eu.emu.dk/euspil/ eller direkte her. De kan også bestilles som trykt hos enten sanni.olesen@ec.europa.eu eller christa.stelling@europarl.europa.eu

Folketingets EU-oplysning - et godt afsæt for materialer om EU

besøg: EU-Oplysningens hjemmeside

Folketingets EU-Oplysning har laver EU Temaer samt faktaark bestil her: http://www.eu.dk/da/publikation-mappe/publikationer

EU-oplysningen har lavet en film omkring EU's historie

Se filmen - og andre her:
https://www.youtube.com/EUOplysningen

EUROPA-PARLAMENTET i Danmark

Europa-parlamentets danske hjemmeside, få masser af ny information og hold dig ajour, en god vej ind, hvis man vil se hvad der rører sig aktuelt i Parlamentet, herunder de danske parlamentarikere. Følg dem på twitter. Følg også Europa-parlamentet i Danmark på Twitter og Facebook.

Se mere på: www.europarl.dk

02

Kurser og arrangementer

Kurser til dit fag - Samfundsfag

Temadage, netværksarrangementer, årsplanlægningsdage, konferencer og inspirationseftermiddage. Viften på tilbud som Center for Undervisningsmidler arrangerer er bred.

Du vil altid kunne finde en oversigt over vores kurser og arrangementer i online-kataloget.

 

CFU Flyt kurset hjem på skolen

En del af kurserne kan med fordel rekvireres til gennemførelse hjemme hos jer selv, hvis I kan samle et tilstrækkeligt deltagerantal. Derved spares medarbejdernes transport og køretid. De kan også tilpasses, så de understøtter lige præcis jeres kompetence- og skoleudviklingsplaner.

Vi står til rådighed som samarbejdspartner for såvel kommuner, skoler, som teams, når det gælder særligt tilrettelagte forløb og skræddersyede temadage, pædagogiske arrangementer, udviklingsprojekter, målrettede kursusforløb m.m. i tæt samarbejde med jer. Ring eller skriv til Souschef Tina Kolding.

03

Udvalgte læremidler du kan låne på CFU

Her finder du lister over nye læremidler til samfundsfag. Bemærk, at både nye og reviderede poster automatisk bliver tilføjet listen.

Herunder finder du nogle særligt udvalgte læremidler fra udlånssamlingen, som du kan låne på CFU ved at opgive dit UNI-login.

 

Bogen hvem skal bestemme

8. - 9. klasse

Hvem skal bestemme?

- om grundlov og demokrati før, nu og i fremtiden 

Karina Bruun Houg: "Bogen sætter fokus på hvordan det danske demokrati er blevet til, og hvordan det har udviklet sig.

Luksus spillet

8. - 10. klasse

Luksus - et spil om privatøkonomi

Spillet har fokus på unge, der i dag har svært ved at overskue deres egen økonomi, og bliver lokket af hurtige lån, så de kan få opfyldt deres umiddelbare ønsker, men dette kan få langvarige økonomiske konsekvenser for dem.

04

Digitale læremidler

Portaler

Samfundsfaget.dk

Samfundsfaget.dk er Clio Onlines bud på et digitalt grundbogsmateriale til samfundsfaget. Samfundsfaget.dk rummer både temaer, emner og lærervejledninger mm. Netop til samfundsfaget er det interessant med helt aktuelle artikler og links til aktuelle indslag.

samfundsfag.gyldendal.dk

Samfundsfag.gyldendal.dk er Gyldendals bud på en samfundsfagsportal, den har både forløb, men man kan også benytte i-bogen til deres nye system Samfundsfag 8.-9. Sitet er under opbygning.

Spot på samfundsfag

spot på samfundsfag er Alineas bud på en samfundsfagsportal, den har både forløb, men har også debatter og afstemninger. Der kan debatteres i et klasseforum

Undervisningsportal fra Folketinget

Folketinget har revideret deres undervisningstilbud og lavet en ny indgang til de mange ressourcer, som der tilbydes til undervisning i skolen  særligt samfundsfag.

Bemærk især de nye film omkring en lang række relevante temaer bl.a.:

  • Demokrati
  • Folkestyre
  • Grundloven
  • Folketinget i praksis
  • Politik og medier
  • Finanslov
  • Partier

Gå ind på hjemmesiden: www.ft.dk/undervisning

Husk også at tilmelde din klasse til Ungdomsparlamentet 2018, det er her eleverne skal lave løsninger til de største udfordringer der er i vores samfund - se meget mere om det på hjemmesiden

Forløb

SkoleParlamentet

Skoleparlamentet fra Gyldendal er et eksempel på et digitalt læringsspil, som simulerer en delproces til samfundsfag. Eleverne skal gennem spillet tage stilling til en række politiske dilemmaer, samt skal prøve de problemstillinger politikere ofte står i.

Efter at have truffet nogle valg i et spørgeskema skal man lave sit eget parti. Dette er lidt tungt, men derefter er spillet i gang og der opstår naturligt mange diskussionspunkter mm.

Læringsressourcer

Kilder.dk

Kilder.dk er en digital ressource, som er udarbejdet af Skoletjenesten ved Sydvestsjællands Museum.

Her arbejder eleverne med kildebegrebet, hvad kilder er og hvordan de bruges. Dette sker bl.a. igennem en række cases. bl.a. 2. verdenskrig. Men særligt eksemplet med Sorø Letbane er relevant for samfundsfag, da der dels arbejdes med beslutningsprocesser, men i særdeleshed med kildekritik. Sitet er nemt at gå til og eleverne vil efter kort introduktion selv kunne arbejde med sitet.

05

CFU Konsulenten

Portræt af Lasse H Vinther

Lasse Hollbaum Vinther

Pædagogisk konsulent

06

Kontakt CFU

CFU's åbningstider

Alle skoledage:

  • Mandag - Torsdag: 8:00-16:00
  • Fredag: 8:00-13:00

Besøg os i informationssamlingen, hvor vi har et eksemplar af næsten alle de boglige læremidler, du kan købe fra forlagene. Hvis du vil, kan du låne et eksemplar med hjem. Du kan også se et eksemplar af mange af de læremider, du kan låne i klassesæt.

    Informationssamlingen er åben alle skoledage og du er meget velkommen til at besøge os i vores åbningstid.

    Du finder os i både Esbjerg og Haderslev på følgende adresser:

    • Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø
    • Lembckesvej 7, 6100 Haderslev

     

    Udlånssamlingen

    Langagervej 5B, Jels
    6630 Rødding

    Få hjælp til dit lån

    Lån læremidler til din undervisning i mitCFU og få dem bragt ud til dig på skolen. I vores udlånssamling har vi mange forskellige typer læremider, som spænder over fysiske læremidler i klassesæt til e-bøger og tv-udsendelser fra CFU Film & TV.

    Vi hjælper dig med alt omkring dit lån af læremidler på CFU: Har du ikke fået leveret, det du har bestilt, eller har du brug for hjælp til at forlænge et lån, så kontakt os. Vi kan også hjælpe, hvis du ønsker at tegne abonnement på CFU Film& TV, hvis du har problemer med dit lån af e-bøger eller streaming af tv-udsendelser.

    07

    Nyhedsbrev

    Du kan tilmelde dig CFUs nyhedsbrev, hvor du kan markere interesseområdet Samfundsfag, Historie, Kristendom, så får du en nyhedsmail en gang i mellem.