Gå til hovedindhold

Bliv tysklærer ved Goethe-Institut

Læs tysk som enkeltfag på et højt niveau

Bliv tysklærer ved Goethe-Institut i Haderslev

Hvis du vil uddannes på højt fagligt niveau og få kompetencemålsprøve som tysklærer ved UC SYD og Goethe-Institut, så kan vi nu tilbyde efteruddannelsen. Uddannelsen udbydes under åben uddannelse som et enkeltfag på 30 ECTS-points og afsluttes med læreruddannelsens kompetencemålsprøve i tysk som undervisningsfag. Hele uddannelsen er på 30 ECTS-point, hvilket svarer til et halvt studieårsværk.

UC SYD har lavet kontrakt med Goethe-Institut i München, og vi er blevet akkrediteret til at udbyde deres efter- og videreuddannelse. Det eneste sted i Danmark!

Højere fagligt niveau

Uddannelsen er opbygget i dele, der svarer til Goethe-Instituts "Deutsch lehren-lernen (DLL)" og har praksistilknytning til alle tre moduler.

Til hele uddannelsen vil der være cirka 10 fremmødedage på Campus Haderslev, mens resten af arbejdet foregår hjemmefra og i praksistilknytning på en lokal skole. Det meste af undervisningen foregår på Goethe-Instituts Moddle-platform.

Efteruddannelsen består af seks dele, heraf fem fra DLL/Goethe-Institut. Modulerne er på hver 10 ECTS-point, og normalt undervises de i følgende rækkefølge:

  • Modul 1: DLL 6: Curriculare Vorgaben und Unterrichtsplanung og DLL 4: Aufgaben, Übungen, Interaktion
  • Modul 2: DLL 2: Wie lernt man die Fremdsprache Deutsch? og intersprogsteori samt analyse og interkulturel kommunikation og kompetence
  • Modul 3: DLL 5: Lernmaterialien und Medien og DLL 8: DaF für Kinder

Pris pr. modul (10 ECTS-point): kr. 5.500. Samlet pris for hele uddannelsen (30 ECTS-point): kr. 16.500.

Hvis der er interesserede nok, opretter vi også enkelte DLL-moduler på 5 ECTS-point. Kontakt os og hør nærmere hos studiekoordinator Svend Brandt på e-mail eller på tlf. 72 66 50 06.

Start nu eller senere

Undervisningen vil primært foregå torsdage. Der er tre undervisningsdage på hvert af de tre moduler.

Startdatoer
For nye studerende er start den 31. januar 2019 på modul 2. Al undervisning foregår på torsdage kl. 8.15-15.00 på UC SYD i Haderslev.

Ultimo januar 2019 starter modul 2, og man kan godt starte med modul 2. I august/september 2019 starter modul 1 og 3.

  • Modul 2: undervisningsdage i foråret 2019: Start torsdag den 31. januar 2019. Herefter d. 28. marts og d. 23. maj.
  • Modul 1: undervisningsdage i efteråret 2019: torsdag 5. september.
  • Modul 3: undervisningsdage i efteråret 2019: start torsdag 29. august.

Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfrist til modul 2 er den 15. november 2018.
Tilmeldingsfrist til modul 1 og 3 er den 15. maj 2019.

Underviseren
Vores underviser er lektor Karen Aarøe, som er specialuddannet og godkendt til at undervise på Goethe-Instituts DLL-efteruddannelse af lærere i tysk.

Adgangskrav & optagelse

For at blive optaget på studiet skal du være god til tysk. Vi stiller krav om B2-niveau, som vi evt. kan teste, hvis du ikke har dokumentation for det.

Ansøgningsskema til Goethe-akkrediteret tysklæreruddannelse

Campus Haderslev - ansøgning

Udfyld og send ansøgningsskemaet til os via e-mail att. Winnie Nørbo Nielsen.

Kontakt

Hør nærmere hos studiekoordinator Svend Brandt på e-mail eller på tlf. 72 66 50 06.